Falafel-vaffel Le Gulekalender

Falafel-vaffel Le Gulekalender

Le Gulekalender med Hannah Grant Etape 8

Hvis du mikser falafel og vaffel, så får du falafelvaffel... og det kan man altså (måske) vinde touren på! 

 ⚡️ HUSK Du kan finde flere og mere end 120 lækre Tour opskrifter i The New Grand Tour Cookbook 2, hvor du også kan læse interviews med cykelstjernerne Mads P, Magnus Cort, Cecilie Uttrup, Kasper Asgren, Michael Mørkøv, Julie Leth og mange flere. Køb bogen her,

Falafel vaffel 

 

Falafel vaffel med saltet rødkål, granatæble og yoghurt-dressing

 

GF, NF, V

 

Middel

4 personer

Passiv tid 12-24 timer

Tilberedning 1 time

 

Falafelfars

400 g tørrede kikærter (IKKE DÅSE)

1/2 tsk. bagepulver

1 lille bundt frisk persille, stilke fjernet

1 bundt frisk koriander

1/2 bundt dild

1 lille løg

4 fed hvidløg, pillede

Salt efter smag

1 spsk. kværnet sort peber

1 spsk. stødt spidskommen

1 spsk. stødt koriander

1 tsk. cayennepeber, valgfri

1 tsk. bagepulver

2 spsk. ristede sesamfrø

Rapsolie til stegning (Ikke koldpresset)

 

Kål og dressing

 

1/4-1/2 hoved rødkål

1 granatæble

250 ml yoghurt

1 citron

1 bundt frisk mynte

Salt og peber

 

  1. Udblød kikærterne i rigeligt med koldt vand i mindst 12 timer – gerne 24 timer. Skift vandet hver 12 time.
  2. Blend alle ingredienserne, på nær bagepulver og sesam, i en foodprocessor, til det har en våd granuleret tekstur – ca. 1 minut. Smag til med salt.
  3. Lad falafelfarsen stå på køl i min. 1 time eller natten over, inden den steges.
  4. Bland bagepulver og sesam i farsen.
  5. Varm dit vaffeljern op, pensl med olivenolie og fyld en stor skefuld falafelfars på. Bag vaflen i 5-6 minutter, til den er gyldenbrun og gennemtilberedt. Fortsæt med den resterende fars.
  6. Snit rødkålen helt fint og massér den i et minuts tid med lidt fint salt, til kålen er blød og falder sammen.
  7. Halver granatæblerne og bank granatæblekernerne ud i en skål med køkkenrulle.
  8. Rør eller blend yoghurt sammen med citronskal, hakket mynte og smag til med salt og peber
  9. Server falafel vaflen toppet med rødkål, granatæbler, yoghurt dressing og frisk mynte.

 

TIP: Du kan også forme falaflen til ”burgerbøffer” og stege dem på panden, hvis du ikke har et vaffeljern.

  

 Husk at tagge mig på instagram @dailystews og #gulekalender hvis du laver retten. 

Du kan gå tilbage på alle opslag fra hele gulekalenderen og deltage på hvert opslag. 

HUSK AT DELTAGE I LE GULEKALENDER KONKURRENCEN HVER DAG, HVOR DU KAN VINDE EN MIDDAG HOS MIG, EN DAMP- OG PYROLYSEOVN OG MANGE FLERE VILDE PRÆMIER.

 

 

Følg med på Facebook og instagram

Vind vilde præmier hele touren

Zurück zum Blog

Hinterlasse einen Kommentar

Bitte beachte, dass Kommentare vor der Veröffentlichung freigegeben werden müssen.