Fantastiske falafler - Go Morgen Danmark 04.12.22
Share
Fantastiske Falafler
Go morgen Danmark opskrifter 04.12.22 Hannah Grant + Lærke bagger I en skøn friteret symbiose!
Opskrifter fra den måske kommende bog "Strik og junk"
400 g tørrede kikærter (IKKE DÅSE)
½ tsk bagepulver
1 lille bundt frisk persille stilke fjernet
1 bundt frisk koriander
½ bundt dild
1 lille løg
4 fed hvidløg, pillede
Salt efter smag
1 spsk kværnet sort peber
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk stødt koriander
1 tsk cayennepeber, valgfri
1 tsk bagepulver
2 spsk ristede sesamfrø
1 liter raps olie til fritering. (ikke koldpresset)
- Udblød kikærterne i rigeligt med koldt vand i mindst 12 timer – gerne 24 timer.
- Blend alle ingredienserne, på nær bagepulver og sesam i en foodprocessor til det har en våd granuleret tekstur – ca. 40 sekunder. Smag til med salt.
- Lad falafelfarsen stå på køl i min. 1 time eller natten over inden den steges.
- Bland bagepulver og sesam i farsen.
- Form små faste kugler eller ”bøffer” og friter dem – brug gerne et falafeljern!
- Varm olien op ved mellem varme til 180-190*c tjek om olien er varm ved at droppe en lille bitte smule fars i olien. Hvis den syder og bobler er den klar, hvis ikke skal den varme noget mere.
- Friter falaflerne i 3-4 minutter til de er gyldenbrune og sprøde, Afdryp på en rist eller bakke med køkkenrulle, drys med salt og server i pita med salat og dressing.
Husk at tagge mig på Facebook eller instagram hvis du laver dem :)
KH Hannah