Lip Smacking Lemon Cake

Antal: 1 kage
Forberedelsestid: 10 minutter
Bagetid: 40-50 minutter, afhængigt af kageformens størrelse Udstyr: Foodprocessor/blender og kageform (ca. 20 cm) 

Til kagen
200 g rå sød kartoffel i tern
2 store æg
10 udstenede medjool dadler (ca. 200 g)
2 spsk. kokosfedt
1 tsk. bagepulver
2 citroner, saft og fintrevet skal
¼ tsk. salt
50 g mandler eller mandelmel
30 g havregryn

Sødt og syrligt citronfyld:
12 udstenede medjool dadler,
1-2 citroner, saft og fintrevet skal
100 ml. kogende vand
4 spsk. smeltet kokosfedt eller plantebaseret "smør" 1 knsp. salt

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 175 ⁰C.

1. Blend alle kageingredienserne til en ensartet masse. Har du ikke en foodprocessor så riv den søde kartoffel groft på et rivejern og hak dadlerne så fint du kan. Du kan med fordel bruge en stavblender til at blende de hakkede dadler ud i æggene. 

2. Beklæd din tærteform med bagepapir, eller smør den med kokosfedt og drys den med nødde- eller havremel.

3. Fyld kageformen med dej og sørg for at udjævne dejens overflade med en våd ske for at undgå, at der er noget der brænder under bagning.

4. Bag den i 40-50 minutter, indtil den er gyldenbrun og fast. Hvis kagen føles meget blød når du trykker på den, så skal den have lidt længere.

5. Mens kagen bager, skal du lave den søde og syrlige citronglasur. Blend dadlerne med citronsaftsaft, fint revet citronskal, kogende vand og salt til en lind masse.

6. Tilsæt smeltet kokosfedt, og blend ved middel hastighed til glasuren har en lind konsistens. Smag til med citronsaft, fintrevet citronskal og evt. lidt mere salt. Juster evt. teksturen med lidt mere kogende vand.

7. Når tærten er færdig, afkøles den i ca. 30 minutter, inden du kommer glasur på.
Kom glasuren på i flotte hvirvler, og server kagen for dine glade gæster, hvis du altså ikke spiser den selv inden da.

 

 

Om kagen:
Jeg elsker bare citronkage og jeg elsker når
kage er svampet og lækker. Her får du begge
dele og oven i købet toppet med en helt uimodståelig citronglasur, som minder meget om en lemon curd.