Lynstegt tun med leche de tigre
Share
Le Gulekalender med Hannah Grant Etape 2
Touren er skudt i gang og der skal proteiner indenbords. Idag får du opskriften på endnu en yndlingsret i pelotonen, som er pakket med protein: Lynstegt Tun med leche de Tigre.
⚡️ HUSK Du kan finde mere end 120 lækre Tour opskrifter i The New Grand Tour Cookbook 2, hvor du også kan læse interviews med cykelstjernerne Mads P, Magnus Cort, Cecilie Uttrup, Kasper Asgren, Michael Mørkøv, Julie Leth og mange flere. Køb bogen her,
Lynstegt tun med nektarin og leche de tigre
Let
4 personer
20 minutter
2 rødløg
2 nektariner
1 grøn chili
2 lime
1/2 bundt koriander
400 g frisk tun i 4 bøffer 2 cm tykkelse
Salt
- Pil og flæk rødløget på langs og snit det i tynde skiver. Riv limeskal fra 1 lime og pres limesaften fra begge over rødløget. Krydr med lidt fint salt. Snit chilien helt fint. Pluk og hak koriander og bland det sammen med limesaft, løg. Det her er din leche de tigre.
- Skær nektarinerne i små tern og vend dem sammen med leche de tigre.
- Krydr tunbøfferne med salt og peber.
- Varm en pande godt op med lidt olie og steg tunbøfferne ca. 30-40 sekunder på hver side. Hvis din bøf er meget tyk, eller hvis du gerne vil have den mere tilberedt, kan du evt. give den lidt længere. Tunbøffer er lækrest efter min mening, hvis de har rå kerne. Lad tunbøfferne hvile i 1 minuts tid.
- Skær tunbøfferne i skrå skiver og anret dem smukt på din yndlings tallerken og top med nektarin og leche de tigre.
TIP: Leche de tigre er en genial marinade, der kan bruges til alle typer rå fisk. Skær fisk i tern og lad det marinere i marinaden, så har du en fantastisk ceviche.
Følg med på Facebook og instagram