Søde Gyoza med 3 slags fyld
Share
Hannah Grant Opskrifter fra Go morgen Danmark 18/10-22
Gyoza dej
240 g hvedemel
120 ml kogt vand – lige fra kedlen
½ tsk. Salt
Gyoza fyld
2 æbler eller blommer
25 g ristede hassennødder
2 bananer
50 g mørk chokolade
50 g ricotta
Honning efter smag
Fremgangsmåde
- Sigt melet i en skål. Opløs salt i vandet.
- Tilsæt vandet lidt ad gangen til melet og saml dejen med en dejskraber. Ælt til sidst dejen sammen med hænderne i 10 min. Eller brug en røremaskine med dejkrog.
- Del dejen i to lige store dele og rul dem til 2 pølser. Pak hver pølse i film og lad dem hvile på køl i min. 30 min.
- Lav fyldet imens.
- fyld 1. Skær æbler eller blommer i små tern, vend med honning og hakkede ristede hasselnødder og tilbered i en kasserolle i 5-7 minutter til det er mørt og tilberedt.
- fyld 2. Mos bananerne i en skål for sig og bland med hakket chokolade
- fyld 3. Bland ricotta og mørk chokolade sammen i en skål for sig.
- Del hver pølse i små stykker og rul dem til kugler. Sørg for at dejen forbliver fugtig hele tiden, ved at holde den tildækket med et fugtigt viskestykke.
- En ad gangen mas kuglerne flade og rul dem ud helt tyndt Ca. ½ mm. Udstik eventuelt en perfekt cirkel af dejen med i metaludstikker eller et glas.
- Læg gyoza dejen i lag og drys med mel imellem hvert stykke. Husk at holde dem overdækket af et fugtigt stykke.
- Læg et gyoza skind på et skærebræt, placer en tsk. Fuld fyld på midten og pensel den ene halvdel af skindet i kanten med vand.
- Luk Gyozaen som en plisseret nederdel – ved at folde kanten af dejen sammen ved at lave små overlapninger. Du kan eventuelt lægge dem i rismel når de er foldet, så for de et godt ”crunch”
- Når alle gyozer er foldet lægges de på en kold slip-let pande med 1 tsk. olie og ½ dl. Vand
- Læg låg på og tænd for varmen på 8/10 (mellemhøj) og lad gyozerne dampe op og blive sprøde i bunden.
- Server straks de frisk stegte gyoza med vanille yoghurt, chocoladesovs eller spis dem som de er.
- Gyoza kan nemt fryses så lav mange når du nu er i gang.