DEN Coq au vin blanc
Share
Coq au vin blanc
Middel
4 personer
90 minutter
1 hel kylling eller 4 hele kyllingelår
2 spsk. olivenolie
4 porrer
1 fennikel
3 løg
1 helt hvidløg
500 ml hvidvin
500 ml hønsefond eller bouillon
1 spsk. honning med top
2 spsk. hvidvinseddike
4 stilke rosmarin
2 stjerneanis
1/2 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. korianderfrø
4 laurbærblade
1 bundt frisk persille
1 citron
Salt og peber
300 g brune ris
- Forvarm ovnen til 170°C.
- Del kyllingen i otte dele: Overlår, underlår, bryst og vinger. Brug gerne en fjerkræsaks, hvis du ikke har en god, skarp kniv. Bruger du hele lår, skal de deles i leddet, så de har over og underlår. Krydr med salt og peber. Du kan vende stykkerne i mel, hvis du vil have saucen tyknet lidt.
- Brun kyllingestykkerne godt af i lidt olivenolie i en varm stor braiser-gryde eller en stegepande ved mellemhøj-høj varme. Bruger du en stegepande, så overfør stykkerne til et stort ovnfast fad.
- Skær rødderne af porrerne og snit porrerne i tynde ringe. Rens dem i en stor skål med vand, og løft dem op ad vandet så sandet falder til bunds i skålen.
- Pil løg og skær dem i kvarte. Skyl fenniklen og skær den i 6-8 både.
- Brun løg og fennikel af ved høj varme på en pande med lidt olivenolie og fordel dem derefter rundt om kyllingen sammen med porrerne.
- Fyld peberkorn, korianderfrø og stjerneanis i en tepose eller en tesi og læg den ned ved kyllingen sammen med laurbærblade.
- Hæld fond på og tilsæt honning, eddike og rosmarin. Krydr med salt og peber. Sørg for, at skindet på kyllingen lige akkurat stikker op ad væsken.
- Tilbered det hele i ovnen i ca. 1 time, til det hele er helt mørt og lækkert.
- Skyl og pluk persillen. Kog risene efter posens anvisning.
- Smag saucen til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
- Server toppet med frisk persille og citronskal samt kogte ris.
TIP: Du kan tilsætte alle typer grove grøntsager og friske urter, som der er i sæson.
Du kan jævne saucen med 2-3 spsk. mel pisket sammen med lidt vand. Kog saucen op, inden du smager den til.